
Personlig træning og små hold i Randers for dig, der vil træne målrettet, blive stærkere og vide, hvad du laver, når du træner.
Erfaring betyder noget, når træningen skal formes efter det, du vil bygge, forbedre eller kunne.

Jeg har trænet mennesker med vidt forskellige mål — fra bodybuilding, styrke og sportslig performance til vægttab, mere muskeldefinition, sundhed og den allerførste tur ind i et fitnesscenter. Erfaring gør det lettere at se, hvad netop din krop og dit mål kalder på.

Jeg bygger ikke træningen ud fra en færdig skabelon. Øvelsesvalg, volumen, belastning og progression bliver valgt ud fra din krop, dit niveau, din træningshistorik og det resultat, du faktisk ønsker. To mennesker med samme mål behøver ikke det samme program.

“Toning” og definition handler ikke om tilfældige lette vægte og mange reps. Kroppens form kan påvirkes gennem målrettet muskelopbygning, proportioner og træningsvalg. Vil du fx bygge baller og skuldre uden at prioritere større lår eller arme, tager jeg højde for det i dit program.

Styrke kan være målet i sig selv — eller et værktøj til noget andet. Jeg har arbejdet med både ren styrke, muskelopbygning og træning, der skulle understøtte atletiske mål og anden sport. Vi træner ikke bare hårdere. Vi træner efter det, du vil kunne.

Skadeshistorik, smerter, usikkerhed omkring bestemte bevægelser eller andre begrænsninger betyder ikke, at træningen skal være generisk eller gå i stå. Jeg tilpasser øvelser, belastning og progression, så vi kan arbejde intelligent omkring det, der skal tages hensyn til.

Mit mål er ikke bare, at du får gennemført dagens træning. Du skal forstå din teknik, lære din egen krop at kende og vide, hvordan du træner videre. God coaching gør dig mere kompetent — ikke mere afhængig.
Små hold · Personlig vejledning · Progressiv styrketræning TeamTræning er for dig, der gerne vil blive stærkere med struktur og personlig vejledning – og samtidig have fællesskabet ved at træne sammen med andre. Vi træner på små hold, så der er plads til at justere øvelser og belastning til dit niveau undervejs. Målet er ikke bare at du får trænet, men at du bliver mere sikker og selvstændig i din egen træning.

Personlig træning + kost · 7 uger
"KLAR TIL AT KØRE VIDERE ALENE 7 ugers intensiv træning og kost med denne skønhed har været fantastisk!! Målet kom i hus med kjolen, og ønsket om mere selvsikkerhed i et fitnesscenter på egen hånd lykkedes hende også — så er jeg klar til at køre videre alene i Spanien 💪🏼😍👏🏼❤️ "

Personlig træning · 3 mdr.
"ENGAGERET OG IMØDEKOMMENDE Jeg har trænet ved Isabella i 3 måneder ca. 1 gang om ugen plus det, jeg selv ville træne. Hun begyndte med at spørge ind til mål, forventninger, motivation mm. Det gav mig noget at holde fast i, indtil jeg selv fik motivation til at træne. Isabella har formået at vække min lyst til at træne igen, og jeg mærker styrken bryde igennem. Jeg kan også se, at min krop formes omkring muskler nu. Jeg kan varmt anbefale Isabella som personlig træner. 😊"

Personlig træning · 6 mdr.
"I BELIEVE IN FITNESS Jeg startede med at træne sammen med Isabella i starten af 2018. Først startede vi med at have 3 måneder, men efter det gik så godt, tog vi 3 mere. I løbet af de 6 måneder tabte jeg mig 13 kg, og det var selv om, at jeg ikke havde nogen madplan og stadig ikke var super sund. Udover vægten fik jeg også opbygget en masse muskler, man kunne se fra gang til gang, at jeg blev bedre og bedre til det. Det var ikke noget problem for Isabella, at jeg ikke havde råd til at træne i et træningscenter, så fandt hun bare en masse steder, jeg kunne få det samme ud af det. Isabella er meget kreativ, når det angår øvelser, om det er udenfor eller indenfor, det var ikke noget problem for hende. Hun er sød, har godt humør og er ikke bange for at arbejde over tiden, plus så deler hun meget gerne råd til, hvordan man kan forbedre en masse ting, når det angår levevaner. Efter vi stoppede, gav hun mig en masse rigtig gode øvelser, jeg selv kunne gøre derhjemme. Der er nu gået over et halvt år siden, jeg havde hende, og har ca. stadig den samme vægt. Er selv lige startet på at træne igen og har valgt at bruge en masse af de øvelser, jeg lærte af hende. Kunne godt være, jeg kunne finde på at ansætte hende igen en gang i fremtiden. Det er mange penge, men det er klart det værd! :)"

"Nadia A. Personlig træning + kost · 3 mdr. FANTASTISK MOTIVERENDE Det har været en fornøjelse at blive trænet i 12 uger af Isabella. Det har været super hårdt, sjovt og altid dét, jeg så mest frem til i løbet af ugen. Kan kun anbefale hende til andre, hun er fantastisk til at motivere og få en til at yde mere, end man selv tror, man kan. Har allerede booket et forløb mere. 👌🏼"

"Henrik Personlig træning + kostplan · 12 uger NYFUNDEN BODYBUILDING AMBITION Mit forløb bestod af træning 2 gange om ugen i 12 uger og en madplan. Da jeg startede, var jeg kun interesseret i at blive større. Men jeg blev udfordret gang på gang og elsker det. Nu har jeg nået målet på +4 kg, hovedsageligt af muskelmasse. Forløbet var så spændende, at jeg er blevet motiveret til at fortsætte med muskelopbygningen og måske endda sigte efter scenen. Kan klart anbefale et forløb ved Isabella, hvis du har et mål, du vil nå! :)"

"Rune Kost · 3 måneder POSITIV COACH Som ser klientens behov fuldt ud. Jeg havde i 2019-2020 3 mdr på kostplan hvor jeg fik alt jeg kunne lide og raslede af. I 2022 vil jeg igen tage fat i Isabella og kombinere kost og træning 💯🥵 "

"Michelle Personlig træning · enkelt sessioner SUPER VEJLEDNING Fantastisk støtte, vejledning og engagement hele vejen igennem. "

"OLIVER B. Træningsprogram DEN STØRSTE PROGRESSION Efterhånden har jeg (med jævnlige pauser) trænet i samlet set 5 år, henover de sidste 8 år — og alligevel er den største progression sket efter jeg startede på et træningsprogram fra dig Isabella Mirza. 🧑🏫 Mine mål var at blive muskelmæssigt større, opbygge V-form, falde i fedtprocent, være mere agil, kunne hoppe højere og kunne tage Pull-ups."
I tvivl om hvor du skal starte, men klar til det første skridt? Skriv til mig for en uforpligtende samtale, så finder vi løsningen sammen. ⚶ ♡